Scanone

Aftale indgået mellem FDR og Scansystem ApS
Denne aftale beskriver de undtagelser, der er gældende for FDR’s medlemmer, når de handler med Scansystem ApS. Hvor intet andet er beskrevet gælder Scansystem’s generelle priser og vilkår.

Aftalen er gældende fra d. 21-09-2018 og løber indtil d. 31-12-2019. Det er tiltænkt at aftalen forlænges hvert år og at evt. nye vilkår og priser forhandles på plads senest 1 måned før aftaleperiodens udløb.

Alle FDR medlemmer er omfattet af indeværende aftale og kan få fordel af denne ved kontakt til Scansystem ApS. (Tlf. 22 90 99 11 – Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.)

Priser og vilkår gælder for det enkelte FDR medlem fra den dato hvor Scansystem ApS er blevet vidende om medlemmets aktive FDR medlemskab.

Såfremt Scansystem ApS ændrer prispolitik i indeværende aftaleperiode, vil FDR’s medlemmer ikke blive stillet ringere i perioden målt på nettopris i kroner.

Scan ONE licens
Produktet Scan ONE benævner det stykke software Scansystem ApS stiller til rådighed for aflæsning, konteringsforslag og øvrig håndtering af bilag.

Følgende priser er med aftalens indgåelse gældende for medlemmer af FDR

  • Opstart og opsætning 0,- DDK
  • Pris første bruger pr. FDR medlem pr. måned: 165,- DKK (listepris 195,-)
  • Pris pr. efterfølgende brugere pr. FDR medlem: 105,- DKK (listepris 125,-)
  • Pris pr. aflæst bilagsside 0,95 DKK betalt efter forbrug.
  • Ingen bindingsperiode for FDR medlemmer.

Der kan tilsluttes et vilkårligt antal regnskaber og slutbrugere uden yderligere omkostninger.

Mobil App til iPhone og Android
Scansystem ApS stiller Scan ONE mobil app frit til rådighed for FDR’s medlemmer. App’en distribueres til medlemmets kunder via App Store og Google Play og gør det muligt at kommunikere direkte med slutbrugeren omkring bilag, herunder manglende bilag.

Der kan inviteres et vilkårligt antal brugere på app’en fra det enkelte FDR medlem. Det forudsættes at FDR medlemmet i forvejen betaler Scan ONE licens.

Det enkelte medlem har mulighed for at få sin egen App – med eget firmanavn, logo og farvekoder for at styrke egen branding overfor dennes kunder.

  • Pris for egen app (co-branding) pr. FDR medlem pr. år: 5.000 DKK
  • Hertil kommer årlige udgifter til Apple og Google pr. FDR medlem som pr. 2018 forløber sig til ca. $125.

Godkendelsesflow
FDR medlemmer kan frit benytte Scan ONE’s indbyggede godkendelsesflow på alle medlemmets kunderegnskaber.

Alle priser er eksklusiv moms.