Udskriv

Folketinget har vedtaget en større ændring af årsregnskabsloven, hvilket betyder, at virksomhedernes administrative byrder lempes markant, og at virksomhederne bliver mødt af færre oplysningskrav, når de laver årsregnskaber. Loven træder i kraft med virkning for regnskabsår, der påbegyndes 1/1-2016 og senere. Det er muligt at anvende den nye lov i sin helhed for regnskabsår, der slutter 31/12-2015 og senere.

Årsregnskabsloven indeholder krav til indholdet i regnskaberne for over 200.000 danske virksomheder, og virksomhederne bruger i dag mange ressourcer på at opfylde kravene. Lovforslaget vurderes at medføre erhvervsøkonomiske lettelser på cirka 300 mio. kr. årligt.

Der stilles nu færre regnskabskrav til særligt de mindre virksomheder. Der stilles bl.a. færre krav til de ca. 80.000 nyindførte mikrovirksomheder, der f.eks. ikke længere har pligt til at oplyse om anvendt regnskabspraksis.

Flere virksomheder vil blive klassificeret som små, og det betyder, at de vil skulle leve op til færre krav. Mellemstore dattervirksomheder får – under visse betingelser - mulighed for at aflægge deres årsrapport efter reglerne for små virksomheder. Der sker en delvis ophævelse af kravet om ledelsespåtegning.

Danske virksomheder får i højere grad mulighed for at følge internationale regnskabsstandarder. For mange internationalt orienterede virksomheder vil det betyde en forenkling af deres regnskabsaflæggelse, fordi de får mulighed for at aflægge efter samme regler som deres udenlandske modervirksomhed.

Reglerne om virksomhedernes rapportering om deres samfundsansvar udbygges, idet virksomhederne skal give flere og mere detaljerede oplysninger om bl.a. miljøforhold samt sociale og medarbejderrelaterede forhold. For de 50 største virksomheder vil kravene gælde fra 2016, mens de øvrige virksomheder får god tid til at forberede sig på de nye krav, der for dem først vil gælde fra 2018.

Tilmeld nyheder