Negative renter, hvilket vil sige renter, der skal betales for at have penge stående på en bankkonto, er fradragsberettigede på samme måde som andre renter, der betales af gæld.

Den seneste udvikling i renten har medført, at renterne for blandt andre visse realkreditobligationer og indlånskonti i banker er eller meget snart kan blive negative.

Denne situation har den eksisterende skattelovgivning ikke taget højde for, hvorfor SKAT nu har fastslået, at negative renter skattemæssigt skal sidestilles med positive renter. Renteudgifterne er derfor fradragsberettigede.