Workshop i Hvidvaskloven

FDR – Foreningen Danske Revisorer, FFB-Foreningen Freelance Bogholdere og Revisorgruppen Dania afholder i fællesskab en række workshops om hvidvaskloven.

Workshoppen veksler mellem gennemgang af relevante dele af hvidvaskloven og tid til, at deltagerne kan indlede udarbejdelsen af deres egne dokumenter. Undervisningen tager udgangspunkt i FDR og FFB’s fælles paradigme til hvidvaskdokumenter.

Tidspunkt: 11-10-2018 kl. 08.30 - 16.30
Sted: Quality Hotel Høje Taastrup, Carl Gustavs Gade 1, 2630 Taastrup
Underviser(e): Carsten H. Fohlmann
Pris medlemmer / andre: 1.750,00 / 3.500,00
Pris kursusmappe: 300,00
Timer Revision og erklæringer: 8,00

Med forbehold for ændringer ser programmet således ud:

  • Introduktion til hvidvaskloven
  • Gennemgang af kravene til virksomhedsvurderingen
  • Start på at udarbejde din egen vurdering
  • Gennemgang af kravene til kundekendskab og -vurderingen
  • Udarbejd en konkret kundevurdering
  • Hvad gør du ved mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering
  • Særligt for virksomheder med medarbejder – uddannelse og overvågning af medarbejdere.

Vær opmærksom på at Hvidvaskloven udtrykkelig forbyder brug af branchestandarder, hvorfor manual mv. skal udarbejdes individuelt for den enkelte virksomhed. Det er ikke forventeligt at deltagerne bliver færdige med deres egne dokumenter på dagen, men at de får en forståelse så de kan færdiggøre dem efterfølgende.

Målgruppen for workshoppen er indehavere eller anden hvidvaskansvarlig i mindre revisions- eller bogholderivirksomheder.

Det er et krav for at kunne deltage, at der medbringes egen pc til at arbejde på.

Medlemsprisen gælder medlemmer af FDR, FFB, FDBR eller Dania (Medlemmer af FDBR bedes angive "FDBR" efter deres firmanavn ved tilmeldingen).